Browse audiobooks narrated by Randi Winther, listen to samples and when you're ready head over to Audiobooks.com where you can get 3 FREE audiobooks on us
"Jeg gav hende det perfekte hjem. Er hun vendt tilbage for at ødelægge det? Jeg tager en dyb, dirrende indånding, da jeg står uden for det hus, hvor alting fandt sted dengang. Det er det eneste sted, jeg svor, at jeg aldrig ville vende tilbage til, men jeg har ikke noget valg … 15 år efter den nat, jeg forsvandt, banker jeg hårdt på min gamle hoveddør. Min plejemor kigger chokeret ud på mig fra skyggerne. Hvorfor er du vendt tilbage? Hun trækker mig og min lille søn indenfor. Den måde, hun betragter mig på, viser, at hun tror, jeg skjuler noget. Og det gør jeg. Snart hvisker hele byen om min hjemkomst. Men det er ikke alle, der er glade for at se mig. Min ældste veninde tror, at jeg gemmer på hemmeligheder, og hun har ret. Vi blev set skændes, den aften jeg kom tilbage. Og så bliver min veninde fundet død. Alle tror, at jeg gjorde det. Men det er ikke sandt. Jeg kunne ikke have gjort det. For jeg ikke er den person, de tror, jeg er … De aner ikke, hvad jeg er i stand til, og hvorfor jeg egentlig kom tilbage til dette sted. Eller hvor langt jeg vil gå for at beskytte min dyrebare lille dreng … 'Hold da op. Det var en sindssyg tur fra start … Holdt mig vågen hele natten, og det var udmattelsen (og alle bogtømmermændene) næste morgen værd … Vil få dig til at tabe pusten og holde dig fanget.' - KKEC Reads 'En hæsblæsende rutschebanetur, der konstant holder dig på tæerne og får dig til at finde på undskyldninger for ikke at lægge den fra dig – ikke engang når der skal laves aftensmad (beklager, familie) … Så medrivende … En spændende tur gennem utallige forviklinger og plot-twists … Får dig til at tabe kæben … Super vanedannende … Et brag af en slutning.' – Book Rant Reviews 'Hold da kæft, jeg åbnede denne bog og blev kastet direkte ind i en hæsblæsende beretning … Sikke en vild tur det var! … En fantastisk historie … Dette er en af de bøger, der skriger på bare ét kapitel mere … Du må samle kæben op fra gulvet mere end én gang! … Gribende.' - Chapter in my Life 'Så spændende, at jeg ikke engang kan sætte ord på det! … Tidligt i historien er der et stort plot-twist, som ændrer ALT for læseren … Vildt overraskende slutning … Hvis du elsker snørklede (og fordrejede) psykologiske thrillere, er denne noget for dig!' - @rachelthepageturner"
Laura Wolfe (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
"Lisa kan godt huske den første del af natten: en almindelig aften på pubben sammen med sin bedste veninde. Og derefter er hun blank. Hun vågner op flere dage senere. Indlagt på hospitalet. Hendes bedste ven er død. Hvad skete der? Lisa gemmer sig for omverdenen i en afsidesliggende hytte på landet, plaget af skyldfølelse og flashbacks: Hvordan kendte deres overfaldsmand dem? Hvorfor blev de angrebet? Og hvad skete der egentlig den aften? Med kun svage minder om begivenheden afskærer hun sig fra venner og familie og bruger sine dage på at gå ture med hunden Riley. Lisa indser, at der er en anden sandhed, som stadig er skjult for hende – en sandhed, som hun ikke kan flygte fra. En sandhed, som måske hele tiden har været lige for næsen af hende. 'Jeg vendte febrilsk siderne og var desperat efter at finde ud af, hvad der skete den aften, overfaldet fandt sted.' - Tracy Buchanan 'Smukt stramt og kontrolleret skrevet – gribende hele vejen igennem.' - Shelley Weiner 'En spændende og gribende debutroman. En indsigtsfuld undersøgelse af det traume, det er at miste sin bedste ven.' - Rachel Abbott 'Skrevet med omhu og dyb forståelse. Spændingen bygges op, så man kæmper for at få afsløret, hvad der skete ... En fantastisk læseoplevelse.' - Sue Fortin 'Det her er en fantastisk udforskning af de psykologiske konsekvenser, der følger en traumatisk begivenhed. Jeg blev straks glad for Lisa og følte hendes frustration, mens hun kæmpede for at huske detaljerne fra den aften, hvor hun og hendes bedste veninde blev overfaldet af en, de kendte og stolede på. Det fik mig til at læse til langt ud på natten, mens jeg ræsede gennem bogen for at finde ud af, hvordan denne snørklede, chokerende historie ville ende.' - Sam Carrington 'Et dybdegående og mørkt blik på, hvordan vi kan overvinde traumer.' - Keeper of Pages 'Fortællingen er både opløftende og foruroligende. Lisa kæmper for at løsrive sig fra angrebet på hende og vover ikke bare at huske men også at håbe. En imponerende debut fra Susanna Beard.' - Joy Kluver 'Nogle gange sker det, at man samler en bog op, og efter kun at have læst et par sider ved man, at denne bog er værd at læse.' - Day Dreamers Thoughts 'Susanna Beard afvikler historien i det helt rigtige tempo til at fastholde interessen og fascinationen.' - Barbara Copperthwaite 'En stram, overbevisende læseoplevelse. Fuld af atmosfære og medmenneskelighed. Gennem hovedpersonen skildrer Susanna på glimrende vis de perioder i vores liv, hvor vi føler os skyldige, følelsesløse og har mistet viljen til at komme videre. En fantastisk og selvsikker første roman.' - Sharon Bloom"
Susanna Beard (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
"Alex Armstrong har ændret alt ved sig selv – sit navn, sit udseende, sin baggrundshistorie. Hun er ikke længere den rædselsslagne teenager, som et sultent fjernsynspublikum så træde ud af et stille forstadshjem i håndjern den aften, hendes familie blev massakreret. Den pige, Alexandra Quinlan, der fik øgenavnet 'Det Tomme Blik' af medierne, blev anklaget for drabene, kæmpede for at rense sit navn og indtog senere vidneskranken under en meget omtalt ærekrænkelsessag, der fangede hele nationens opmærksomhed. Det er ti år siden, og Alex er ikke holdt op med at søge efter svar på den aften, hendes familie blev dræbt, selvom hun fortsætter med at skjule sin sande identitet for krimifanatikere og glubske journalister, der stadig er desperate efter at finde hende. Som juridisk efterforsker arbejder hun utrætteligt for også at sikre retfærdighed for andre. Andre som Matthew Claymore, der er under mistanke for at være skyld i sin kærestes forsvinden, en journalistikstuderende ved navn Laura McAllister, der var ved at lække en stor historie om voldtægt og mørklægning på sin universitetscampus. Alex mener, at Matthew er uskyldig, og afslører forbløffende sandheder om universitetets fakultet, medlemmer af studenterbroderskaberne og magtfulde forældre, der er villige til at gøre alt for at beskytte deres børn. Mest chokerende af alt – da Alex graver i Lauras forsvinden, indser hun, at der er uventede forbindelser til mordet på hendes egen familie. For hvor forskellige forbrydelserne end kan virke, bygger de hver især på én uhyggelig sandhed: Ingen er helt, som de ser ud til at være ... 'I denne ambitiøse thriller fra en af mine favoritforfattere væver Charlie Donlea tilsyneladende adskilte mysterier sammen på smarte og fuldstændig uventede måder, hvilket beviser hvor meget finesse han besidder som forfatter. Det tomme blik suger læseren ind fra de første nervepirrende sider og giver ikke slip før slutningen. Donleas fans vil elske den her!' – Mary Kubica 'Det medrivende plot fører Alex til universitetets fakultet og studenterbroderskaber, til de über-rige med de gode forbindelser samt knytter an til drabet på hendes egen familie. Dette gennemtrængende blik på retssystemet, hovmod og udbytning må man ikke gå glip af.' – Publishers Weekly 'En af Donleas bedste thrillere! Det tomme blik fik mig til at blive ved med at gætte med og havde en slutning, der kom fuldkommen bag på mig. For én, der læser mange thrillere, er det svært at finde dem, der virkelig overrasker, men det gjorde denne helt sikkert!' - Goodreads anmeldelse 'En af de mest ventede romaner for mig i år, og den skuffede ikke. Sensationel!' - Goodreads anmeldelse 'Det her var så absorberende og spændende læsning! Den fanger dig med det samme, og jeg var fascineret fra start til slut!' - Goodreads anmeldelse 'WOW! En bog, som jeg havde meget svært ved at lægge fra mig. Hurtigt tempo, og til tider hamrede mit hjerte bare derudaf.' - Goodreads anmelder"
Charlie Donlea (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
"Du troede, du var sluppet fri af ham. Indtil han friede til din datter. 'Der er en, du skal møde,' siger Belle, og en mand stiller sig ved siden af hende. Han er høj med mørkt hår og skægstubbe på sit firskårne kæbeparti. Han smiler ikke ligefrem, men hans mundvige kruser, da han smyger sin hånd rundt om min datters talje. Jeg griber fat i min mands arm for at bevare fatningen, mens rummet snurrer omkring mig. Jeg stirrer ind i mandens kulsorte øjne. Alt og intet er skjult bag dem. Frygten prikker i min hud, da jeg husker, hvad han gjorde. Hvordan jeg kun lige akkurat slap væk. Alle de løgne jeg har været nødt til at fortælle lige siden. 'Du skal hilse på Jack,' siger Belle, fuld af begejstring. 'Han er min forlovede.' Hendes hoved hviler på hans skulder. 'Er det ikke spændende? Vi er forlovet!' Frygten hamrer i mit bryst. Jeg er nødt til at stoppe det her. Min datters liv er i fare, og det er alt sammen min skyld ... 'Wow. Elskede den!!!!! Uforglemmelig!!!!! ... en slutning, som jeg slet ikke havde set komme, ikke på noget tidspunkt, og som fik mig til at tabe underkæben.' - Blue Moon Blogger 'DEN. VAR. UTROLIG ... Neglebidende ... Holdt mig vågen til langt ud på natten. Jeg blev suget ind i dramaet og kunne ikke lægge den fra mig. Den var helt perfekt ... Hvert eneste plot-twist overraskede mig ... En vild tur ... Gud, det var utroligt.' - @mariaareadss, 'Wow. Handlingen tog en helt utrolig drejning! Jeg sad bogstaveligt talt på kanten af stolen og bed negle! Jeg blev bare ved med at læse side efter side, jeg måtte altså vide, hvad der ville ske! ... Dén skal man bare læse.' - @geneva.bookdiary 'Mit hjerte røg helt op i halsen på mig ... Jeg tror aldrig, jeg kommer til at glemme Forlovelsen.' - @thrillbythepage 'Forlovelsen er en thriller i højt tempo, som vil få læseren til at sidde på kanten af sædet ... Historien er velskrevet med en masse plot-twists, og nogle af dem er så uventede, at man slet ikke ser dem komme ... nød virkelig at læse denne bog og var chokeret lige til det sidste.' - Red Pillows 'Forlovelsen er en spændingsfyldt og intens roman med et plot, der kan skræmme enhver forælder.' - loopyloulaura 'Fortalt ved hjælp af to tidslinjer og flere synsvinkler er Forlovelsen en helt utrolig fortælling om et familieliv, der spoleres af en ubuden gæst, som truer alt, hvad Hannah har kært. Personskildringen var fantastisk, og alle personerne vakte en række forskellige følelser i mig! ... [Forlovelsen] havde den wow-faktor, jeg havde forventet, men med en ekstra dybde, der virkelig fængede. Kan varmt anbefales!' - My Chestnut Reading Tree"
Samantha Hayes (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
[Danish] - Da min datter forsvandt
"Du kiggede væk et øjeblik. Og nu er din lille pige forsvundet. Jeg klemmer min mands hånd og skriger begejstret, mens rutsjebanen flyver gennem luften. Jeg føler mig ung og fri for første gang i mange år, men da turen er slut, og jeg leder efter vores tre børn i mængden, går jeg i panik. Jeg kan kun se to af dem. Hvor er min datter? Det var meningen, at dagen skulle være noget særligt. En sidste sjov familieudflugt, før min 5-årige datter Summer skal begynde i skole sammen med sine ældre søskende. Men på et øjeblik forvandles alt til et mareridt. Vi råber hendes navn, mens vi febrilsk endevender forlystelsesparken og prøver at få et glimt af hendes ildrøde hår. Da politiet stiller mig spørgsmål om fremmede, konflikter og fjender, har jeg ingen svar, kun spørgsmål. Hvordan kunne jeg tro, at jeg kunne efterlade mine børn alene? Også selv om det kun drejede sig om et par minutter? Hvad er jeg egentlig for en mor? Jeg føler i mit hjerte, at Summer er derude et sted. Men mens jeg som besat prøver at finde hende, falder min familie fra hinanden. Min ældste datter Merritt bliver mere og mere indesluttet. Min søn Gus er vred. Og på trods af 17 års ægteskab føles min mand næsten som en fremmed. Hvor tager han hen, når han siger, at han arbejder over? Hvem er det, han skriver sms'er til hele tiden? Jeg må kæmpe for at holde sammen på min familie, men jeg er rædselsslagen for, at Summers forsvinden vil ødelægge os alle. Vil jeg nogensinde kunne tilgive mig selv for at have sluppet hende af syne? Vil jeg nogensinde få lov til at holde hendes lille hånd i min igen? 'Wow, som mor var det her hjerteskærende læsning, og jeg kunne ikke lægge bogen fra mig! Jeg tror, at jeg gennemgik alle tænkelige følelser, efterhånden som jeg vendte side efter side! ... Det var råt og følelsesladet! Spændingen og angsten ... fik mig til at læse i ét væk til sidst ... Find lommetørklæderne frem, for du får brug for dem!' – @thebooknerdmomma 'Så utroligt gribende, at jeg simpelthen ikke kunne holde op med at læse ... En følelsesmæssig rutsjebanetur.' – @live_love_read_review 'Jeg læste den i ét stræk og var fuldstændig ude af stand til at lægge den fra mig.' – @kateflippingpages 'Fantastisk skrevet og gennem hele historien kunne man virkelig mærke Gretas smerte, vrede og skyldfølelse.' – Tropical Girl Reads Books 'En psykologisk thriller, som fik mig til at læse det hele på én gang, fordi jeg ikke kunne lægge bogen fra mig – jeg var nødt til at vide, hvad der skete! Behøver jeg at sige mere?' – Beths bogblog 'En følelsesladet og hjerteskærende historie. Jeg følte mig tvunget til at blive ved med at læse ... Et must for alle, der kan lide familiedramaer.' – @hortbookthyme"
Jen Craven (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
"Tre mennesker. Et ægteskab. Et drab. DIG: Min flotte mand Tom. Du har givet mig alt – vores smukke søn og vores perfekte nye hjem ved havet. Jeg vil gerne stole på dig, men jeg ved, at du ikke har været ærlig om, hvorfor du egentlig vil flytte hertil. Jeg har heller ikke været ærlig over for dig … MIG: Jeg afgiver et hemmeligt løfte, mens Tom kysser mig og skænker et glas iskold vin, så vi kan skåle for den første aften i vores drømmehus: Jeg vil glemme alt om hans fortid. For vores søns skyld vil jeg holde sammen på familien, uanset hvad der sker. HENDE: Chloe er den eneste ven, jeg har fået siden flytningen. Jeg elsker vores lange frokoster, selvom hun stiller lidt for nysgerrige spørgsmål om mit ægteskab. Tom hader, at jeg bruger tid sammen med hende, men jeg ignorerer hans advarsel om at holde mig væk. Jeg har set, hvordan han ser på hende. Det er bedre at holde sine fjender tæt … Du tror måske, at du ved, hvad der foregår i mit ægteskab, men du tager fejl. Kun tre ting er sande: Nogen er en løgner. Nogen er i fare. Nogen er morder. 'Sikke en fantastisk bog. Jeg sværger, at den her bog bogstaveligt talt vil blæse dig omkuld, mængden af plot-twists er ufattelig! … Jeg er nødt til at samle min kæbe op fra gulvet.' – Jessica's Book Biz 'Wow … Fem stjerner for en thriller, der fuld af plot-twists og ikke er til at slippe, og sikke en slutning! Hvad har jeg lige læst?! … Bogen havde mange øjeblikke, hvor jeg gispede højt og knugede fat om min Kindle … kan varmt anbefale den her bog, du vil ikke kunne lægge den fra dig. Den er et must!' – Arcreview_by_m 'Jeg var fanget fra prologen og tonsede igennem helt til slutningen.' – Bookreviewercakemaker 'Wow … Den her bog har uden tvivl det største plot-twist, jeg har læst i år!' – Rach.has.no.shelf.control 'Det er længe siden, at jeg har haft en af de der tvangslæsningsoplevelser, hvor jeg bare ikke kunne lade være med at bladre mig igennem bogen … Som én, der frekventerer thrillergenren, er jeg altid lidt skeptisk, når jeg ser ord som 'kan ikke slippes' blive brugt til at beskrive historien – mest fordi det ikke altid er sådan. Den her bog fortjener den beskrivelse!' – Jessicamap Reviews 'En engagerende, tempofyldt historie, der vil holde dig underholdt.' – Heather Adores Books 'Jeg oplevede, at Sue Watsons historie var helt igennem vanedannende. Jeg blev virkelig skræmt af historien og tog endda mig selv i at holde vejret indimellem … Hende er fyldt med isnende spænding, som holdt mig klistret til siden. Hvis du kan lide gribende psykologiske thrillere, vil Hende ikke skuffe dig.' – The Burgeoning Bookshelf"
Sue Watson (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
[Danish] - Naboens hemmelighed
"Du troede, at du var i sikkerhed Så flyttede hun ind ved siden af. Et nyt job. Et nyt hjem. En ny begyndelse. Det er alt, Anna ønsker sig. Men i et lukket landsbysamfund gør mærkelige traditioner og mistænksomhed over for udefrakommende, at alt ikke er, som det ser ud til. Tre teenagepiger er forsvundet ved det årlige kirkestævne, efter de fyldte 16 år. Ingen ser ud til at undersøge det nærmere. Og en fjerde pige beder Anna om hjælp, fordi hun frygter at blive den næste, der forsvinder. Alle har hemmeligheder. Anna holder øje med alle. Men hvem holder øje med Anna? 'Sharon Bolton folder sit plot ud som mesterlig origami.' – J.P. Delaney 'Bogen knitrer af spænding og atmosfære.' – Lauren North 'Jeg blev fuldstændig grebet af den stadigt stigende fornemmelse af fare.' – Fiona Barton 'Masser af overraskelser og nogle fremragende plot-twists.'– Catherine Cooper 'Naboens hemmelighed af Sharon Bolton er konstant medrivende og fuld af chok og overraskelser – endnu en fantastisk læseoplevelse fra denne mesterlige thrillerforfatter.' – Choice Magazine"
Sharon Bolton (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
"Den perfekte familieferie ... eller den perfekte hævn? Jeg trækker vejret dybt og kører op til den hytte med glasfacade, som min tidligere svigermor Angela har booket i anledning af sin fødselsdag. Jeg havde ikke særlig meget lyst til at tage på forlænget weekend med min eksmand og hans nye kone, men hun insisterede på, at vi – herunder mig og mine børn – skulle lege lykkelige familier sammen. Det er ikke ligefrem, hvad jeg ville kalde en hyggelig weekend, men Angela har altid været sød ved mig, og børnene er glade. I mellemtiden forsøger jeg at ignorere de snetunge skyer, der samler sig over mig. Det sidste, jeg ønsker, er at sidde fast her. Så snart Scott og Danni træder ind i hytten, ændrer alt sig. Hun prøver ihærdigt at vise, at hendes ægteskab er perfekt, men da hun skyller endnu et glas vin ned, krakelerer Scotts stramme smil, og jeg genkender hans afsky – et blik, jeg har set alt for ofte. Angela har altid kaldt mig for den perfekte svigerdatter, og jeg kan ikke lade være med at blive lidt selvtilfreds, når jeg ser den kølige luft mellem hende og Danni. Hvis bare Danni tog hjem, ville det her måske blive den fødselsdag, Angela altid har drømt om. Men pludselig ringer politiet. Nogen er blevet dræbt. Og de tror, at vi ved noget. Mit hjerte banker vildt, mens jeg betragter den tunge sne hobe sig op i vinduet. Vi er fanget i hytten. Der er en morder iblandt os. Og jeg håber, at ingen vil mistænke mig. 'Åh gud! Wow, bare wow! Jeg kunne ikke komme igennem den hurtigt nok. Jeg følte mig fanget i tekopperne, som ikke ville holde op med at snurre, før jeg havde vendt hver en side ... Læste hele natten! Fantastisk.' – @nickisbookblog 'Du taber kæben mere og mere for hver afsløring ... Fantastisk.' – B for Bookreview 'Fik mig til at aflyse alle planer og blive oppe til langt ud på natten (eller skulle jeg sige morgenen), fordi jeg ikke kunne lægge bogen fra mig ... Så mange vendinger og drejninger ... Absolut hjertebankende spænding ... Gættede med til det sidste!' – Goodreads-anmelder 'Hold da op ... Virkelig en gribende læseoplevelse.' – Goodreads-anmelder 'Neglebidende spænding ... Jeg sad på kanten af sædet ... En super thriller, som jeg ikke havde lyst til at lægge fra mig.' – Goodreads-anmelder "
Sue Watson (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
[Danish] - Når fortiden banker på
"Der står et barn på mit dørtrin. Jeg har aldrig set ham før. Han påstår, at han er mit barnebarn, men det er ikke muligt ... Hvor meget af mit liv er en løgn? Hvad mere er der, som jeg ikke ved? Jeg har boet på denne stille gade i årevis, i det samme hus, som jeg engang delte med min mand og vores elskede datter, Chloe. Nu er de begge væk, og mit hjem, som plejede at være fyldt med latter, er blevet alt for stille, alt for tyst. Da en lille dreng, som jeg ikke kender, banker på min dør uden nogen forældre i nærheden, er jeg chokeret. Han ryster af ængstelighed, og jeg spørger ham, hvem hans mor er. Men jeg er slet ikke forberedt på, hvad han så siger. Det får mig til at fryse til is og mit hjerte til at banke hårdt i brystet på mig. 'Mor sagde, at jeg skulle kalde dig mormor.' Det løber mig koldt ned ad ryggen. Det kan ikke være rigtigt. Den krølhårede dreng, der står og kigger op på mig, er ikke mere end 5 år gammel, og min datter døde for 15 år siden. Gjorde hun ikke? Hvis min datter er i live, hvad skete der så virkelig, den dag jeg mistede hende? Og hvor er hun nu? 'Wow! ... På ALLE måder fantastisk! Denne bog fik mig bogstaveligt talt til at sidde og holde vejret, og jeg kunne bare ikke lade være med at læse, indtil jeg nåede slutningen.' – Sharon Valler 'Fænomenal ... Så mange uventede vendinger og drejninger ... Holdt mig fanget til langt ud på natten!' – Chicklit Central 'Den tog mig ud på en rutsjebanetur. Jeg smilede, jeg blev chokeret ... Jeg mærkede mine øjne fyldes af tårer, og det her er kun nogle få af alle de følelser, jeg oplevede, mens jeg læste ... En fantastisk historie, som jeg slugte råt.' – B for Bookreview 'ÅH GUD, hvad er det, jeg lige har læst????? Det her var en vild rejse ... Jeg havde på intet tidspunkt lyst til at stoppe med at læse ... En af de bedste bøger, jeg har læst.' – Goodreads-anmelder 'Alt, hvad en psykologisk spændingsroman bør være ... Den er perfekt ... Næsten hvert eneste kapitel fik mig til at tabe kæben med endnu et plot-twist.' – Goodreads-anmelder"
Sam Vickery (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
"Hun undslap fortiden, men det tog et helt liv at blive fri ... 1956: Da Ivy Jenkins bliver gravid, bliver hun i vanære sendt til St. Margaret – et dystert hjem for ugifte mødre. Hendes barn bliver bortadopteret mod hendes vilje. Ivy kommer aldrig derfra igen. I dag: Samantha Harper er journalist og trænger desperat til et gennembrud. Da hun falder over et brev fra fortiden, bliver hun både chokeret og rørt over indholdet. Brevet er fra en ung mor, der tigger og beder om at blive reddet ud af St. Margaret. Før det er for sent. Sam bliver trukket ind i den tragiske historie og opdager en række uforklarlige dødsfald omkring kvinden og hendes barn. Da St. Margaret står til nedrivning, har Sam kun nogle få timer til at stykke et 60 år gammelt mysterium sammen, før sandheden, som ligger foruroligende tæt på, er tabt for evigt ..."
Emily Gunnis (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
"På den anden side af muren ligger skoven, og i skoven findes en glemt sti, der fører til den berygtede lærerbolig. Et skræmmende mord på et prestigefyldt gymnasium er omdrejningspunktet i denne medrivende nye roman fra den anmelderroste og bedstsælgende forfattter Charlie Donlea. Bogens hovedpersoner er den retsmedicinske rekonstruktør Rory Moore og hendes kæreste Lane Philips, som er psykolog. Et stykke fra det velpolerede campus på Indianas elitære Westmont Preparatory School ligger en forladt lærerbolig, som er et populært sted for de unge at samles om aftenen. Og for nylig er det også blevet skueplads for en farlig leg, der er løbet af sporet. For et år siden blev to elever dræbt dér ved et uhyggeligt blodbad. Selvom en lærer blev dømt for mordene, forbliver mysteriet og spørgsmålene intakte. Det mest påtrængende er, hvorfor tre overlevende fra den frygtelige nat er vendt tilbage til huset for at begå selvmord. Den kendte profilekspert dr. Lane Philips, som er blevet hyret som konsulent på en populær podcast om tragedien, ved, at gåden er helt perfekt for hans kæreste, Rory Moore. Hun er retsmedicinsk rekonstruktør med en urovækkende evne til at få øje på de detaljer, andre overser. Men jo mere Lane og Rory finder ud af om skolen og dens elever, jo mere overbeviste bliver de om, at legen ikke er forbi. Og de, der leger med, kan måske slet ikke vinde – eller overleve …"
Charlie Donlea (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
"Sandheden er let at overse, selv når den er lige for øjnene af os. Retsmedicinsk rekonstruktør Rory Moore kaster lys over uopklarede drabssager ved at sætte detaljer sammen, som andre overser. Da hun rydder op i sin afdøde fars advokatkontor en uge efter begravelsen, får hun et opkald, der kaster hende ud i en årtier gammel sag, der er vågnet til live. I sommeren 1979 forsvandt fem kvinder fra Chicago. Forbryderen med tilnavnet Tyven efterlod sig hverken lig eller spor – før politiet modtog en pakke fra en mystisk kvinde ved navn Angela Mitchell, hvis uortodokse efterforskningsevner tilsyneladende havde ført frem til ham. Men Angela forsvandt, før de nåede at udspørge hende. Fyrre år senere står Tyven til prøveløsladelse for mordet på Angela – den eneste forbrydelse, som distriktsadvokaten kunne sætte ham fast for. Men de kryptiske sagsakter, som Rory finder i sin fars advokatkontor, antyder, at der var mere at sige om sagen og Angela Mitchell, end offentligheden fik at vide. Detaljerne har ligget begravet i fire årtier. Rorys talenter kommer på en prøve, da hun begynder at rekonstruere Angelas sidste dage. Hun gør den ene forbløffende opdagelse efter den anden og bliver hjælpeløst spundet ind i gåden om Angela Mitchell. Idet hun trækker tråde mellem fortid og nutid, afdækker hun den mørke sandhed om det ensomme offer, sin far og den mand, der kaldes Tyven. Sandheden sender hende ned ad en snoet sti, hvor tingene måske ikke er det, de giver sig ud for. Da hun fortsætter gravearbejdet, er selv Rory ikke forberedt på den fulde, forfærdende sandhed, der dukker frem …"
Charlie Donlea (Author), Randi Winther (Narrator)
Audiobook
©PTC International Ltd T/A LoveReading is registered in England. Company number: 10193437. VAT number: 270 4538 09. Registered address: 157 Shooters Hill, London, SE18 3HP.
Terms & Conditions | Privacy Policy | Disclaimer
Join our community for the latest bookish news, reading recommendations, exclusive opening extracts, author events and competitions. It\'s all free. And enter a monthly draw to win a £50 Gift Card. See past winners here
Join Our Community